mandag den 19. september 2011

Hvad kan man lave på internettet?


Måske har du før siddet og kigget på Ekstrabladet eller Facebook i lidt for lang tid, og besluttet dig for at udforske noget andet. Men det kan være en sværere opgave end det ser ud til, for hvad kan man lave på internettet? Her er nogle idéer.

Broadcast Yourself!
Hvor mange videoer har du ikke set på Youtube? Hvorfor ikke lave en selv?

Find ud af om du er HOT eller NOT
Hvorfor ikke bruge lidt tid på at finde ud af om du er hot eller not? Det er meget simpelt, upload et billede og andre brugere vil give dig en bedømmelse fra 1 til 10. Hvis du ikke vil bedømmes kan du også nøjes med at kigge på andre :)

Opdag noget nyt - helt tilfældigt
Hvis du kan lide at udfordre skæbnen, så er StumbleUpon helt sikkert noget for dig. StumbleUpon er en side der viser dig tilfældigt udvalgte hjemmesider, som er anbefalet af andre brugere. Tjek det ud.


Lær at lave/gøre nye ting
Siden VideoJug er en hjemmeside fyldt med 'How to' videoer. Hvis du gerne vil lære noget nyt, eller står og har brug for at vide hvordan man gør noget, så er det lige siden for dig. Alternativt kan man også søge på youtube efter 'How to' videoer.

Læg en t-shirt sammen på 2 sekunder
Spring ind og tøjskabet og hent en t-shirt, og besøg bagefter denne side, som viser hvordan man kan lægge en t-shirt sammen på en utrolig hurtig måde. Det er ikke svært når man lige kommer igang ;)

Udforsk verden
Hvorfor bruge tusindvis af kroner på at tage på ferier, når man har hele verden i sin hule hånd med Google Earth. Download Google Earth, indtast en destination, og Google vil trylle dig til stedet. Mange steder er det muligt at slå funktionen Street View til, der tager dig helt ned i gade niveau.

Download en ny internet browser
Find ud af hvorfor Firefox bliver brugt af ca. 40% af alle internet brugere. Der er mange gratis muligheder at vælge imellem, f.eks. den norsk udviklede browser Opera, eller Googles egen Chrome.

Lav en sjov video med dig og dine venner
Find et par billeder af dig selv og dine venner, og besøg JibJab. JibJab er en side hvor du bl.a. kan sætte dig eget, og andres ansigt ind i sjove små videoer. Nogle koster penge at lave, men mange er også gratis og mærket med et lille banner med teksten 'Free'. Advarsel! Resultatet kan blive hylende morsomt.

Opret en blog!
Har du noget, du simpelthen må dele med omverdenen? Så opret en blog og skriv løs. Dette kan gå hen at blive en rigtig hyggelig fritids aktivitet. Steder du kan oprette en blog kan f.eks. være Blogger eller Wordpress

Ingen kommentarer:

Send en kommentar