Hvis du virkelig vil lave noget fedt sammen med gutterne, så kan jeg varmt anbefale at tage en tur til BrygSelv. Det er et bryggeri ved Odense, hvor det er muligt at brygge dine egne personlige bajer! Link til BrygSelv's hjemmeside findes nederst på siden!
BrygSelv tilbyder over 100 forskellige typer af øl, så der er med sikkerhed en du synes er perfekt. Selvfølgelig har du tænkt dig at smage godt og grundigt på de forskellige typer inden du bestemmer dig, så husk en chauffør for man forlader ikke BrygSelv tørstende. Faktisk er det tilladt at drikke alt det øl du overhovedet kan, imens du er igang med at brygge.
En bryg giver 50 liter øl, og det er meget, men meningen er selvfølgelig at det skal deles ud på flere mand. Derfor kan i opdele jer i hold, så i er et par stykker der hjælpes med at brygge en 'tønde' øl. Øllet skal stå i 2 uger efter man har besøgt BrygSelv. Herefter kommer man tilbage og tapper sit øl på flasker/dåser/fustager, og sætter etiketter på.
Etiketterne skal du selv stå for at designe, og det giver mulighed for selv at finde på et navn der passer til lejligheden. Selvfølgelig kan det originale navn til øllet også vælges. Du skal dog kun selv designe dem, da du får mulighed for at printe dem ud på klistrende papir hos BrygSelv.
Det er helt sikkert en oplevelse der kan anbefales, og den kan sagtens kombineres med andre oplevelser der tillader at man har fået lidt indenfor vesten. Til sidst vil jeg uploade min egen etiket til øllet. Jeg er ikke den helt store Photoshop haj, men her er hvad jeg fik kastet sammen:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar